• DK
  • DE
  • GB
 

Aktiviteter på Broholm Slot

Oldtidssamlingen: Kammerherre N.F.B. Sehesteds Oldtidssamling

Renæssancemennesket, kammerherre Niels Frederik Bernhard Sehested, som boede på Broholm Slot 1839-82, havde en livslang interesse for oldsager, men først i sin alderdom fik han tid til at gøre noget ved det. Så gik det til gengæld også hurtigt, og der blev "higet og søgt" på livet løs.

Resultatet af N.F.B. Sehesteds sene, arkæologiske ildhu kan ses i den 3-fløjede museumsbygning som han efter egne tegninger lod opføre ved den sydlige voldgrav i 1878 som Danmarks første museumsbygning bygget til formålet. Den rummer over 60.000 stykker flint fra Stenalderen, sirligt arrangeret efter type og tidsperiode på skråhylder fra gulv til loft.

Da Kammerherren døde i 1882, døde de arkæologiske aktiviteter på Broholm Slot med ham. I 1938 købte Fyns Stiftsmuseum alle Broholm-museets Bronze- og Jernalderfund, mens Stenaldersamlingen sov Tornerosesøvn indtil Birgitte Sehested Grice i 1999 på betingelse af at museet skulle forblive på Broholm overdrog bygning og samlinger til Svendborg Museum, som nu har ansvaret for denne rige, lokale kulturarvs bevaring og for at gøre den tilgængelig for interesserede grupper.

Broholms Dukkeudstilling

Børnene af Broholm Slots ejere boede sammen på "Børnegangen". I har muligheden for at få fornemmelsen af hvordan det var den gang. Oplev Broholms store dukke- og legetøjsudstilling på anden sal i hovedbygningen.

Tag et spil kroket i Broholms smukke park

Kroket er et meget yndet havespil, som mest blev spillet omkring århundredskiftet. Det blev fortrinsvis spillet af damer og ældre. Moderne Kroket er ikke det samme. Spillet stiller ikke krav til legemlig ydelse, men kræver til gengæld et godt øje og en sikker hånd. Der findes i moderne Kroket så mange fine variationer og finesser, at det kræver megen opmærksomhed fra sin udøvers side, og en dreven kroketspiller kan stille sine modspillere på en hård prøve. Ønsker i at spille så henvend jer til personalet.

Robåde & Leje af cykler

Broholm Slot har 2 robåde, hvor i I kan nyde en afslappet tur rundt i voldgraven og søen. Når I bor på slottet, er det gratis at bruge bådene. Redningsveste til børn forefindes i hytten nær bådene. Vær opmærksom på, at der er store fisk i søen, så hold jer i båden.
Broholm Slot har 2 robåde, hvor i I kan nyde en afslappet tur rundt i voldgraven og søen. Når I bor på slottet, er det gratis at bruge bådene. Redningsveste til børn forefindes i hytten nær bådene. Vær opmærksom på, at der er store fisk i søen, så hold jer i båden.
Det er også muligt at leje cykler til kr. 150,- pr. person pr. dag. Vi har cykelhjelme, og så smører vi gerne en sandwich til turen, samt vi kan hjælpe med cykelruter i receptionen. Ønsker I en børnecykel eller -sæde skal det bestilles et par dage inden ankomst.
Det er også muligt at leje cykler til kr. 150,- pr. person pr. dag. Vi har cykelhjelme, og så smører vi gerne en sandwich til turen, samt vi kan hjælpe med cykelruter i receptionen. Ønsker I en børnecykel eller -sæde skal det bestilles et par dage inden ankomst.

Guidet rundvisning på Broholm Slot

Rundvisning for grupper efter aftale.

Rundvisning for grupper op til 30 personer: pris kr. 1500,-
Rundvisning for grupper ved flere end 30 personer: pris kr. 2500,-

I forbindelse med rundvisninger kan restauranten tilbyde kaffe/the og kage til kr. 108,- eller andet ønsket servering.

Ring for at høre nærmere på 62 25 10 55 eller bestil på

Park og Eventyrsstien rundt om Broholm Slot

Gennem tiderne har Broholms have- og parkanlæg ikke kun dannet en smuk ramme om det gamle herresæde men også givet mulighed for en hel del udendørs aktiviteter for Sehested-slægten. Her fandtes tennis- og keglebane, her var det let at finde en fredelig plet, hvor man kunne sidde med sin fiskestang. Her kunne man fra husets haveside ro over søen til det lille lysthus, hvor der ofte blev serveret eftermiddagsthe.

Stormskader, elmesyge og et vist forfald har taget hårdt på den gamle have, men en renovering af havearkitekt C. Th. Sørensensens tanker og ideer fra 1950'erne er påbegyndt, således at Broholms gæster igen kan glæde sig over de gamle skønne solitære træer, de historiske mindesøjler, karpedamme, - ja alt det, som kendetegner en smuk herregårdshave.

Eventyrstien fører dig igennem den gamle engelsk inspirerede slotspark med kanaler og holme. Parken fra midten af 1800-tallet var en åben romantisk have med kun få træer, da den også tjente som græsningsområde for slottets mange kvæg. Nu er parken groet til og en spændende skovnatur med både unge og døde træer skaber et vildnis, med en stor mangfoldighed af dyr og planter.

Husk ordentligt fodtøj i form af gummistøvler på din vej omkring Eventyrstien.

På din ca. 2 km vej gennem Eventyrstien vil du blandt andet opleve Hvileskoven og Kærlighedsparken udviklet af Jeanett Exner. Ideen har her været udelukkende at bruge naturmaterialer og at følge naturens egen angivelse for form og vej.
På din ca. 2 km vej gennem Eventyrstien vil du blandt andet opleve Hvileskoven og Kærlighedsparken udviklet af Jeanett Exner. Ideen har her været udelukkende at bruge naturmaterialer og at følge naturens egen angivelse for form og vej.